Mit navn er Josefine, og jeg er ved at starte en revolution. Ja du læste rigtigt – en vaskeægte cyklusrevolution. Der er nemlig alt for meget, vi ikke ved om vores egne og hinandens kroppe. Ingen kvinde kan dog klare den slags alene. Så tag med mig, når jeg drager på landevejen og inviterer til en sjov og chokerende aften i underlivets tegn. 

Siden jeg fik min første menstruation, har mit indre, hemmelige hormonmaskineri bare gjort sin ting. Og som mange andre, var jeg kun en stor teenager, da jeg begyndte på den lille, praktiske p-pille.  

Men da jeg stoppede på p-piller – for at blive fri for de mange bivirkninger – mærkede jeg for første gang min krop og dens hormonelle forandringer tydeligt. Det var som om, en tåge løftede sig, og det slog mig: 

Gad vide, hvad det egentlig er, jeg har slukket for i alle disse år? Og tænk, at både jeg og så mange andre aldrig har fået brugsanvisningen til vores egen krop?​     ​ 

En superkraft 

Siden har min krop åbenbaret sig for mig, og jeg har lært ting, jeg aldrig ​vidste ​om mig selv. Om cyklussens ​fire ​faser og om de hormoner, der er på spil. Om sexlyst, skam og et præventionspres, der har chokerende fysiske og mentale konsekvenser.  

I dag føler jeg mig stærkere og klogere end nogensinde. Når jeg indretter mit privatliv, arbejdsliv og ​sociale liv​​ ​efter min cyklus, forvandles den nærmest til en superkraft.  

Og det er den oplevelse, jeg gerne vil dele med dig. 

Selvkærlig systemkritik 

I mit show vil jeg gøre dig meget klogere på, hvorfor du nogle dage føler dig som Beyonce og andre som en ​krøllet​​ ​karklud. 

Og hvis du nu tilfældigvis har sådan en karkluds-dag, så lov mig, at du ikke er for hård mod dig selv. For hele samfundet er indrettet efter den mandlige 24-timers cyklus. Og hvad ville der mon ske, hvis vi i stedet indrettede os mere efter menstruationscyklussen?  

Ville vi se færre udbrændte kvinder? Ville vi se en reducering i stress-sygemeldte kvinder? Det tror jeg! 

En revolution uden tabere 

Selvom den franske revolution vist var noget med høtyve, fakler og rullende hoveder, er min revolution det ikke. For hvis vi vil ændre noget i det store, skal vi starte i det små. Hos os selv og i vores eget (under)liv.  

Så tag din datter, mor, veninde, søster eller bedre halvdel (m/k) under armen, og lad høtyvene blive hjemme. Jeg lover en sjov, selvkærlig og chokerende aften med den slags åbenbaringer, der både er til at grine og græde af.  

Og en flot hædersplads i en revolution helt uden tabere. 

Viva la Revolution!