

København V, Bremen Teater
tirsdag kl. 19.00
Vi kender dem fra film, tv og teatrets skrå brædder, men hvem er menneskene bag rollerne? Denne aften inviterer forfatter og podcastvært Kasper Andersson skuespillerne Iben Hjejle og Pilou Asbæk til en levende samtale om skuespil, identitet, sårbarhed og de valg, der former vores liv.
De roller, vi spiller
Som skuespillere lever Iben Hjejle og Pilou Asbæk sig ind i andre menneskers liv. Men hvad har arbejdet med fiktive karakterer lært dem om deres eget?
De to kunstnere er vores vejvisere i følelsernes verden, fra de store filmproduktioner til de intime teaterscener. Hvordan finder de selv vej i livet, og hvad inspirerer dem til at finde ro i deres arbejde og i sig selv?
Vi undersøger, hvordan de bruger sig selv i deres roller, hvad arbejdet med fiktive karakterer har lært dem om deres eget liv, og hvad forskellen egentlig er på at spille en rolle på scenen og spille en rolle i sit eget liv.
Kunsten at være menneske
Samtalen bevæger sig også ud over scenekanten og ind i tilværelsens store spørgsmål. Hvordan forandrer vores forestillinger om lykke og succes sig gennem livet? Hvad skylder vi hinanden, og hvad skylder vi os selv? Hvordan ser Iben og Pilou sig selv i forhold til de yngre generationer?
Glæd dig til en underholdende aften med meningsfulde samtaler, personlige anekdoter og rigtig godt selskab.
Moderator
Kasper Andersson er journalist, forfatter og vært på podcasten Meningsfulde Samtaler. Han er forfatter til Hvad livet har lært os og den kommende bog Når alt er muligt, hvor han gennem samtaler med fremtrædende danskere undersøger de værdier, der kan hjælpe os med at navigere i tilværelsen. Gennem sine bøger og samtaler udforsker han livets væsentligste spørgsmål og gør store eksistentielle emner tilgængelige for et bredt publikum
100% garanti
Iben Hjejle, Pilou Asbæk og Kasper Andersson
Iben Hjejle, Pilou Asbæk og Kasper Andersson