

København V, Dagmar Teatret
mandag kl. 17.30
En aften med skarpe analyser, historiske perspektiver og dybere indsigt venter, når USA-eksperten Niels Bjerre-Poulsen går på scenen. Han stiller et af vor tids vigtigste spørgsmål: Hvordan blev USA det land, vi ser i dag, og hvor er det på vej hen?
USA har i årtier været symbolet på demokrati, frihed og ubegrænsede muligheder. I dag er landet præget af politisk polarisering, mistillid, kulturkampe og dybe konflikter mellem befolkningsgrupper. Så hvordan er verdens mest magtfulde demokrati endt her?
I dette foredrag tager historiker, USA-ekspert og forfatter Niels Bjerre-Poulsen publikum med helt ind i fortællingen om det moderne USA. Med afsæt i amerikansk historie, politik og kultur forklarer han de kræfter, der gennem årtier har formet det samfund, vi ser i dag.
Hvor kommer splittelsen fra? Hvorfor er tilliden til politiske institutioner blevet udfordret? Hvad er årsagerne til den voksende polarisering, og hvorfor synes kløften mellem amerikanerne større end nogensinde før? Niels Bjerre-Poulsen trækker de lange historiske linjer og giver en nuanceret forståelse af de begivenheder, idéer og konflikter, der har bragt USA til et afgørende vendepunkt.
Om Niels Bjerre-Poulsen
Niels Bjerre-Poulsen har i mere end 40 år forsket i amerikansk historie og samfundsforhold og er i dag lektor på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet. Niels Bjerre-Poulsen har udgivet en lang række bøger og artikler om amerikansk historie.
100% garanti
Niels Bjerre-Poulsen
Niels Bjerre-Poulsen