

Roskilde, Roskilde Kongrescenter
torsdag kl. 18.00
2027! Et nyt år betyder nye problemer ... og endnu flere ting at brokke sig over. Det ved Cilius og Brinkmann om nogen, og derfor drager de igen ud på landevejen med deres populære show.
Glæd dig til en underholdende aften, hvor psykologen og satirikeren med masser af humor, alvor og selvironi spidder tidens nye tendenser, hinanden og ikke mindst sig selv i en tid, hvor dumhederne konstant står i kø. Tag din mest brokkende ven, veninde eller bedre halvdel med – de vil elske det.
Dumhederne står i kø
Både Frederik Cilius og Svend Brinkmann er kendt for at synes, at alt muligt er galt. Cilius laver satire over samtidens tåbeligheder, især gennem sit alter ego Kirsten Birgit, og Brinkmann kritiserer tidens tendenser og udviklingstvang. Sammen sætter de fokus på alt det, der er galt, måske endda med dem selv? Men de forsøger også at finde ud af om der stadig er noget, som er værd at kæmpe for i en tid, hvor dumhederne står i kø.
Hvad er der galt med Frederik Cilius?
Kan der overhovedet være noget galt, når man har en så alsidig og succesfuld karriere, som Frederiks? Helt kort er Frederik satiriker, musikformidler, skuespiller og uddannet klarinettist. Han er kendt fra utallige tv-programmer og serier, men er især kendt for rollen som Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm i henholdsvis Den Korte Radioavis på Radio24syv og Den korte R8dioavis på R8dio.
Hvad er der galt med Svend Brinkmann?
Set udefra er der intet galt, for det er svært ikke at blive imponeret over Svend Brinkmanns imponerende lange CV. Udover at være psykologiprofessor og forsker på Aalborg Universitet har han i årevis været en aktiv stemme i den offentlige debat. Den velformulerede professor har en lang række populære bogudgivelser bag sig, bl.a. bestseller-trilogien Stå fast, Ståsteder og Gå glip. Derudover er Brinkmann kendt som radiovært, klummeskribent og foredragsholder.
100% garanti
Frederik Cilius & Svend Brinkmann
Frederik Cilius & Svend Brinkmann