

Odense C, Magasinet
tirsdag kl. 18.00
Mød psykolog og profileringsekspert Florence McLean og tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen. Med udgangspunkt i danske og internationale kriminalsager tager de os med helt ind i menneskets sind og diskuterer årsagerne til at mennesker slår ihjel. Glæd dig til en aften i selskab med to af Danmarks allerbedste formidlere indenfor emnet.
Menneskets mørkeste drivkræfter
Hvad driver et menneske til at begå den ultimative forbrydelse? Med udgangspunkt i kriminalefterforskningens syv hovedmotiver dykker Bent Isager-Nielsen og Florence McLean ned i menneskesindets mørkeste afkroge og dissekerer danske og internationale kriminalsager. Kom tættere på blandt andet de uopklarede fynske motorvejs-stenkast, Blekingegadebanden, religiøse kulter og skræmmende seriemordere.
Drabschefen og Psykologen
Florence McLean og Bent Isager-Nielsen har begge beskæftiget sig med kriminalsager gennem mange år, men fra forskellige perspektiver. Florence er psykolog og profileringsekspert og har gennem mere end tre årtier studeret og korresponderet med dømte seriemordere. Bent Isager-Nielsen har gennem et helt liv i dansk politi blandt meget andet været drabschef og leder af det legendariske Rejsehold.
Foredraget er baseret på Florence og Bents nye bog “Motiv til mord”, der vil kunne købes på denne aften.
Foto: Thomas Howalt Andersen
100% garanti
Florence McLean og Bent Isager-Nielsen