

Det vi lever for – foredrag med Lone Frank
Glæd dig til en aften med store spørgsmål, skarpe indsigter og stof til eftertanke, når Lone Frank inviterer os med i jagten på det, vi alle søger, men sjældent får tid til at stoppe op og undersøge: hvad lever vi for?
Mange af os bruger år på at jagte succes, frihed, kærlighed og oplevelser. Men hvad gør vi, når livet på papiret ser ud præcis, som vi drømte om, men alligevel efterlader os med en nagende følelse af, at noget mangler?
I dette tankevækkende foredrag tager Lone Frank publikum med på sin egen rejse gennem den moderne eksistenskrise. Med afsæt i sin nye bog ”Det vi lever for – om meningen med det hele” undersøger hun et af de største spørgsmål, vi mennesker kan stille os selv: Hvor finder vi mening i en tid, hvor vi har flere muligheder end nogensinde før?
Gennem personlige erfaringer, psykologisk forskning og den nyeste viden om hjernen udforsker Lone Frank, hvad der skaber følelsen af et meningsfuldt liv. Hun ser nærmere på alt fra meditation til relationer, fællesskab og vores længsel efter at høre til i noget, der er større end os selv.
Lone Frank - Danmarks bedste videnskabsjournalist
Lone Frank er kendt fra et utal af forskellige medier. Fra artikler i Weekendavisen og den ugentlige podcast 24 Spørgsmål til Professoren over bøger til dokumentarfilm. Hun er uddannet biolog og hjerneforsker og er kendt som en markant debattør og meningsdanner i forhold til sundhed, medicin, psykologi og etik. Udover at have skrevet til førende udenlandske tidsskrifter som The Guardian og Newsweek er Lone Frank lige nu aktuel med bogen Det vi lever for - Om meningen med det hele.
100% garanti
Lone Frank
Lone Frank